En dag med google maps. Denne side er ikke ny for mig da jeg bruger den i flere sammenhæng. Opgaven lød at der skulle sættes flag ved ens ynglings sted. Derfor var det mest oplagte at vise jer Blunkegård. Gård med det fantastiske navn har i min barndom været med til at inspirere mange rim og remse lege da der er imponerende mange ord der rimer på Blunke :)
Men hvorfor så denne gård? Sidder du sikkert og tænker. Gården tilhørte mine nu afdøde bedsteforældre. Min morfar var en landmand med hænder på størrelse med en bjørnelab og han havde samme styrke som Herkules. Min mormor var en fin lille nips med evner ud i kogekunsten som brødrene Price og Meyer ville misunde. Som kvinderne i min familie var mormor en bestemt dame der sagde hvad hun mente og mente hvad hun sagde. Min morfar var en lun person som roligt listede over i stalden når ørene skulle hviles. Samme skabte de den atmosfære der for mig er indbegrebet af ro, tillid og masser af latter – mine bedsteforældres hjem.
Med google maps ved du nu også skatten ligger. Men husk at du skal køre forbi Øllebøllevej og Kølle Alle ellers når du aldrig frem.
Vis stort kort
Google maps er sjovt. Hvis du f.eks. søger på Pentagon kan du i venstre side af skærmen se en barre med + og – hvor du kan zoom ind og ud. Oven på denne barre står en lille gul mand. hvis du klikker på ham kommer du ned i gade niveau. Nu kan du med piletasterne ’køre rundt’ og se på Pentagons omgivelser.
onsdag den 26. november 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar