onsdag den 26. november 2008

Ikke lige mig

Her må jeg give rigtig mange af mine kollegaer ret i at denne siden nok ikke kommer til at betyde det helt store for mig. Jeg bruger aok.dk når jeg skal finde steder i Kbh. Derudover er jeg lidt træt at folk der har en mening om alting og mener at det er deres demokratiske forpligtigelse at ytre sig om alting. Gab siger jeg bare mens jeg ligger avisen fra mig når jeg når til læserbrevene.
Opgaven siger at vi skal finde vores ynglings/hade sted og udgive hvad vi mener om stedet. Jeg har lavet de indledende øvelser og skulle til at fortælle om mit ynglings sted. I sidste øjeblik ombestemte jeg mig.
Mit ynglings spisested ligger nemlig ikke i mitkbh.dk og sådan må det gerne blive ved med at være. Jeg holder nemlig at stedet for den hyggeligt betjening i et afrikansk tempo og ville være bitter over at forhastet danskere kritiserede stedet for det element som fascinere mig. I stedet vil jeg her på bloggen fortælle dig om Mogogo men du skal love mig at du kun tager derhen når du har tid til det og nyd tjenerens smittende smil og latter.

Mit andet barndomshjem

En dag med google maps. Denne side er ikke ny for mig da jeg bruger den i flere sammenhæng. Opgaven lød at der skulle sættes flag ved ens ynglings sted. Derfor var det mest oplagte at vise jer Blunkegård. Gård med det fantastiske navn har i min barndom været med til at inspirere mange rim og remse lege da der er imponerende mange ord der rimer på Blunke :)
Men hvorfor så denne gård? Sidder du sikkert og tænker. Gården tilhørte mine nu afdøde bedsteforældre. Min morfar var en landmand med hænder på størrelse med en bjørnelab og han havde samme styrke som Herkules. Min mormor var en fin lille nips med evner ud i kogekunsten som brødrene Price og Meyer ville misunde. Som kvinderne i min familie var mormor en bestemt dame der sagde hvad hun mente og mente hvad hun sagde. Min morfar var en lun person som roligt listede over i stalden når ørene skulle hviles. Samme skabte de den atmosfære der for mig er indbegrebet af ro, tillid og masser af latter – mine bedsteforældres hjem.
Med google maps ved du nu også skatten ligger. Men husk at du skal køre forbi Øllebøllevej og Kølle Alle ellers når du aldrig frem.


Vis stort kort

Google maps er sjovt. Hvis du f.eks. søger på Pentagon kan du i venstre side af skærmen se en barre med + og – hvor du kan zoom ind og ud. Oven på denne barre står en lille gul mand. hvis du klikker på ham kommer du ned i gade niveau. Nu kan du med piletasterne ’køre rundt’ og se på Pentagons omgivelser.

torsdag den 20. november 2008

Skønne København



Det jeg elsker ved København er at man aldrig ved hvad der sker næste gang :)

onsdag den 19. november 2008

Chatprogrammer

Temaet for uge 3 er Chatprogrammer derfor har jeg nu Google Talk liggende på min Igoogle. Jeg har også messenger som jeg mest bruger i det private. Hvis der er bøvl med at downloade messenger benytter jeg mig af webmessenger. På min blog under Tale tale bare tale kan du læse mere om hvad jeg synes om chatfunktioner.

fredag den 14. november 2008

Aldrig mere!

Jeg er nu endelig færdig med ting 5: overskrift.dk som for mig har været en stor forvirring.
Til og starte med vil jeg lige fortælle at jeg på intet tidspunkt har haft intentioner at ligge min blog på overskrift.dk. Man kan finde min blog på google og det må være fint nok, men nu ved jeg da hvordan det skal gøres!
Den første komplikation bestod i at forstå 23ting opskriften. Du kan få fat i din blogs rss-feed adresse ved at finde linket Abonner på: Indlæg (Atom) under alle dine indlæg – højreklikke og kopiere genvej.
Selv om teksten omhandler overskrift.dk hjemmeside fandt jeg det indlysende at jeg skulle ind på min egen blog, så langt så godt. Jeg logger mig ind og scroller ned for at finde Indlæg (Atom) men den er der ikke! Den eneste tekst med orden indlæg er Nyt indlæg eller Rediger indlæg. I 23ting opskriften står der intet som kan hjælpe og efter lang til og snak med kollegaer finder vi frem til at efter jeg har logget på min blog skal jeg klikke frem til en bestemt side under min blog før der er mulighed for at fremfinde Indlæg (Atom). Jeg kunne godt havde tænkt mig en brugsanvisning a la

For at finde din blogs RSS feed skal du logge dig på din blog. Du skal nu klikke på Vis Layout. Du ser nu hvordan din blog ser ud for andre. Rul helt ned i bunden af din blog og her finder du Indlæg (Atom). Højreklik på denne og kopiere genvejen.

…det ville havde sparet mig for en del timers grublen! Det næste er at jeg så skal oprettes på
overskrift.dk. Det burde i og for sig være nemt nok. Jeg opretter mig som bruger og for en besked om at jeg snart vil modtage en mail som jeg skal bekræfte. Jeg venter ..og venter.. og venter. Der sker ingenting. Næste dag prøver jeg at logge på med det kan jeg ikke. Jeg sender derfor besked om at jeg gerne vil have tilsendt et nyt password da det måske er problemet. Jeg modtager så passwordet og prøver igen at logge mig på overskrift.dk. Nu får jeg så en melding om at jeg mangler at bekræfte den mail som jeg aldrig har fået!
Men nu ved jeg at der er noget som hedder overskrift.dk og hvordan jeg finder min blog RSSfeed. Det må vel være sidstnævnte som er den egentlige opgave i denne sammenhæng da min blog allerede er offentlig for alle via nettet.

torsdag den 13. november 2008

Reader/Læser og update

Så har jeg været igennem Ting 4: Reader/Læser og er færdig. Jeg har nu lagt RSS ind i Reader og får nu besked hver gang der er en site der opdateres. Det er jo smart. Og da jeg allerede havde lagt forskellige blogs ind i min blogger var det jo dejligt at disse automatisk var overført til Reader. Hvor er den elektroniske verden dog bare smart :)

onsdag den 12. november 2008

RSS igen igen og nu med ny holdning :)

Så er jeg igen i gang med RSS feed. Jeg må indrømme at jeg har ændret holdning til Rss siden jeg sidst skrev et lettere negativt indlæg på min blog. Jeg har nu fattet meningen med RSS og er blevet fast læser af flere blogs. Udover at tilføje RSS har jeg også tilføjet blogs på min Læseliste i blogger. Jeg synes nu at det er rart med et hurtigt overblik over nyhed.

onsdag den 5. november 2008

Så er jeg på banen igen.

Jeg havde ikke mulighed for at følge 23 ting forløbet i første omgang men har nu muligheden for igen at komme ’med’ - det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg har nu klaret punkt 1 og er nu i gang med punkt 2 ’Din egen blog’. Hvis du er interesseret i at se hvad jeg tidligere har tænkt på i forhold til blogger.